Hvad er karma?
I de Akashalæsninger jeg dagligt laver for mine klienter, støder jeg tit på karma. Naturligvis. For karma er jo lig med konsekvensen af de valg vi træffer. Har vi truffet et positivt valg (ét der honorerer vores Guddommelighed) oplever vi positiv karma. Og omvendt, hvis vi har truffet et negativt valg (ét der går imod vores Guddommelighed) oplever vi negativ karma. Det som vi ofte næsten instinktivt kalder for “dårlig karma”.
Karma er princippet om, at det du giver, er det du får. Du vil altid opleve det du giver, så længe du stadig giver det. Når man skal ophæve karma, så må man derfor kigge på hvor roden er.
Den negative karma den opdeles i to; Negativ ubegrundet karma og begrundet karma. Forskellen på de to er, at den negative ubegrundede karma kan renses væk i arkivet, det kan begrundede karma ikke.
Negativ ubegrundet karma
Negativ ubegrundet karma omhandler så godt som altid skyldfølelse eller bebrejdelse. Det opstår, når vi har gjort noget eller medvirket til noget, som har såret eller gjort en anden ondt.
Det kan f.eks. være at man som barn, - i dette eller tidligere liv - i leg med sine søskende, oplever en ulykke der fører til en brors eller søsters død eller tilskadekomst. Og fordi man var den, der fandt på legen, eller er den ældste og burde vide bedst, ser man sig selv som skyldig. Oven i købet kan det være, at andre bebrejder dig. Måske ved, at en mor i sin forskrækkelse udbryder; ‘hvad har du gjort?'
Det kan også være, at man - i dette eller tidligere liv - foresager en ulykke på sin arbejdsplads, der koster andre deres liv eller giver dem en økonomisk ulykke.
I alle tilfælde gælder at den sjæl, som ser sig selv som skyldig eller bebrejder sig selv, beslutter sig for, at holde fast i oplevelsen - aldrig glemme den - for derigennem at sikre, at det aldrig, aldrig, aldrig sker igen!
I praksis er det dog ikke, det der sker. Holder vi fast i noget har vi det stadig, og derfor udleves karmaen igen og igen. Måske ikke i nøjagtig samme konstruktion, men som noget andet man kan være skyld i, føle sig skyldig over eller blive bebrejdet.
Har man energien med sig vil man altid tiltrække den.
Negativ begrundet karma
Negativ begrundet karma er en anden størrelse. Her gælder, at vi - i dette eller tidligere liv - har truffet et valg som har udløst en negativ karma. Denne karma vil være aktiv indtil vi ‘har set lyset’ og træffer nye valg og handliger, der opløser karmaen.
Fx. en klient, der i dette liv døjer med fordøjelsesproblemer og div. fødevare intolerancer. Det viser sig, at hun i et tidligere liv har truffet et negativ valg (ét valg der går imod hendes Guddommelighed). Hun ønskede at hendes spirituelle udvikling skulle gå hurtigere og nemmere og derfor indtog hun bevidsthedsudvidende urter. Derigennem var det hendes håb, at få større indsigt i sin Guddommelighed. Altså foretog hun det man kalder en spirituel bypass. Det virkede naturligvis ikke. Vi kan ikke opnå større Guddommelig indsigt ved at træffe negative valg. Det hun opnåede var negativ karma, der stadig følger hende. I dette liv i form af fordøjelsesproblemer og div. fødevare intolerancer.
Den begrundede karma kan jeg ikke rense væk. Det kan opløses ved at klienten træffer nye valg. Derfor er det af største betydning for min klient, at hun nu er vidende om, hvad det er der ligger bag karmaen. I dette liv har hun nemlig også forsøgt at lave et spirituelt bypass. Denne gang ved at anvende sin viden om, at hun I Virkeligheden ikke er en krop, men ånd. Denne viden har betydet, at hun har ignoreret sin krop og de signaler den har sendt hende, og på den måde været utrolig ukærlig overfor sig selv.
Hun ved nu, at vejen til bedring også skal omhandle at tage sig kærligt af sin krop, dække dens behov og undlade at spise de ting hun ikke kan tåle. At kun ved også at udvise Kærlighed overfor sig selv opnår hun en større bevidsthed.
I den læsning, der hedder “Din Guddommelige Gave”, kigger jeg specifikt efter, om min klient har negativ ubegrundet karma i sit arkiv. Den begrundede karma kan dukke op som en underliggende årsag når jeg laver den læsning der hedder “livssituation”.