At manifestere betyder at tiltrække det man er lig med. Alt er energi, der svinger på forskellige vibrationsniveauer, og når vi manifesterer tiltrækker vi det, der matcher den energi - det vibrationsniveau - vi selv har.
Det betyder, at alt du har i dit liv lige nu; job, bolig, parforhold, helbred, venner, veninder, oplevelser, udfordringer osv. matcher dit vibrationsniveau. Noget af det, der er i dit liv matcher dig 100% og andet mindre. Når noget matcher os mindre og mindre fanger vores bevidsthed det som en utilfredshed, en uro, en ‘jeg er færdig med at være her’ oplevelse eller ‘jeg vil noget andet'. Optimalt set reagerer vi allerede her og ændrer på det eller de forhold, det drejer sig om.
Når vi ønsker at tiltrække et nyt job, ny partner, et bedre helbred, nye oplevelser osv. skal vi altså ændre vores vibrationsniveau før, at vi rent faktisk kan skabe nyt. Ændrer vi ikke vibrationsniveau får vi bare mere af det samme; nyt job, men af samme kaliber, ny partner men samme udfordringer osv. Det kalder vi ‘at nissen flytter med’.
Hvordan ændrer man vibrationsniveau?
Det er fuldstændig individuelt. Hver især har vi en unik måde at ændre vibrationsniveau på, og den måde kan aflæses i din Akasha.
Booker du et forløb vedrørende manifestering hos mig, aflæser jeg dine unikke informationer i din Akasha, og underviser dig i, hvordan du skal ændre din vibration således, at du kan tiltrække nye oplevelser.
For at gøre det så praktisk anvendeligt for dig som muligt tager vi udgangpunkt i noget du ønsker at tiltrække dig. Det kan være et forretningsprojekt, et nyt job, et parforhold, et bedre helbred osv.
I forløbet har jeg øje for, hvordan du ændrer dit vibrationsniveau og kommer tættere på det ønskede resultat. Forud for vores møder kan jeg aflæse, om de handlinger du i den mellemliggende periode har udført, har ført dig tættere på din måde at ændre dit vibrationsniveau på eller ej.
Det er dig selv der beslutter, hvilke handlinger du vil udføre, hvordan du fx. vil bygge din virksomhed op, eller hvilken type diæt du vil følge. Det jeg i den forbindelse kan hjælpe dig med er, at undersøge i din Akasha om de enkelte handlinger vil føre til en vibrationsændring.
Hvad kan jeg ikke hjælpe dig med?
Jeg kan ikke/vil ikke fortælle dig, hvad du skal manifestere. Det skal komme fra dig, dit hjerte og din frie vilje.
Hvad er dit næste skridt?
Kærligst
Katja
Akasha forløb - sådan manifesterer du
Har du et projekt i dit liv som du ikke kan få fremdrift i? Hvis du ved hvad du ønsker, så kan jeg lære dig hvordan du skal manifestere det. Din sjæls blueprint afslører hvordan du manifesterer, og den information kan jeg gøre meget konkret for dig, så det bliver klart for dig hvad du skal gøre for at realisere dit ønske.