Jeg taler med min klient om, at hun skal til, at tilbyde verden de behandlinger hun har at byde på. Det har været på vej længe kan jeg se. Hun fortæller, at én af de største hindringer er en klar oplevelse af, at hun ikke må tjene penge. Alt hun skal tilbyde sine ydelser gratis - intet må modtage for dem.
Jeg smiler for jeg ved, at også det kan jeg hjælpe hende med; Jeg kan nemlig fortælle hende, at hun har været nonne i et tidligere liv og aflagt klosterløfter. Ét af dem er radikal fattigdom. Dengang var det, ikke at eje noget, et symbol i forbindelse med klosterlivet. Symbol på, at alt hvad du har brug for, vil blive dig givet af Gud.
Et sådant løfte forbliver aktivt indtil man beslutter sig for, at det ikke skal være aktivt mere, men det kræver jo, at man er bevidst om det.
I dette liv vil et fattigdomsløfte betyde, at man egentligt ikke mangler noget, at man har det man har brug for - men heller ikke mere! Det betyder, at der ikke kan opspares penge eller være midler til luksus. Står der 5.000 - 10.000 på kontoen går bilen eller vaskemaskinen i stykker og så skal pengene bruges på det.
Alle jeg taler med om det - og det er faktisk mange - griner eller sukker genkendende. De kender det kun alt for godt.
Sådanne løfter - for der er flere slags løfter nonner, munke og præster kan afgive - træder ofte i kraft når man begynder at arbejde spirituelt. Dét at arbejde for Gud aktiverer det. Det betyder, at man kan opleve at have stor succes på pengefronten i et almindelig lønmodtager job, men når man slår sig ned som arbejdende med spiritualitet træder det i kraft.
Jeg ved fra flere, der er blevet løst fra deres løfte, at det nu går i den rigtige retning. At huller bliver fyldt og at der så småt akkumuleres overskud på kontoen.
En Akasha gavelæsning eller en Akasha situationslæsning kan hjælpe dig med at få afdækket og opløst gamle løfter.